Hop til indhold

At stråle som en mangfoldig by…

Når byer skal brandes, er der mange forskellige bud på, hvordan det gøres bedst. Her i Aarhus er kommunen pt. i gang med at få udviklet en ny brandingstrategi, vist nok i en erkendelse af, af “Smilets by” er uddateret og det tilhørende logo, som byen fik udarbejdet for nogle år siden, slog temmelig meget fejl. (Ja, det halve byskilt, som smilede…) Denne gang har man hentet hjælp udefra i håbet om, at et britisk blik på byen kan se de aktiver og de karakteristika, som vi selv er blinde for.

not so much
I Randers forsøgte man for nogle år siden at vende et rigtig dårligt ry til et godt, hvorfor man i forbindelse med kampagnen lavede et logo indeholdende billeder af positive ting såsom et hjerte, en hest og en vinkende hånd. En stor gruppe randrusianere godtog imidlertid ikke “sminkningen” af byen og lavede et counterbranding-logo, hvor de havde udskiftet billederne med en bl.a. en motorcykel og en ølflaske!

Det er et godt eksempel på, at man ikke bare kan strømline en by, ligesom man strømliner et brand. Place branding er i sagens natur en kompleks ting, og at forsøge at samle en bys mangfoldighed og diversitet i ét overordnet budskab er næsten umuligt.

Når Niels Boe Sørensen fra Kuanhsi Consulting spørger som han gør i kommentaren “København i strålende regn” : Kunne vi reelt set få mere for investeringerne ved at tænke i fokus på færre, større begivenheder og mere internationalt og kommunikativt på aktiveringssiden? så er svaret nej. Han efterlyser en målrettet investering i permanente begivenheder frem for lejlighedsvise initiativer til ikke-målrettede, ikke-strategiske events. Men det permanente i at støtte sidstnævnte er netop en investering i en dynamisk, kulturelt bæredygtig by, som holder sig i gang. Og kan man skabe og understøtte sådan et bymiljø, så er det en bedre investering i det lange løb.

Masser af rapporter (især Richard Floridas undersøgelser blev verdenskendte for nogle år siden) fastslår, at det vi forventer af den by vi bor i er, at den er spændende; at der sker noget og at den er mangfoldig. Det er også den slags, der tiltrækker den gode arbejdskraft (højtuddannede, kreative, købestærke osv. osv.), da det betyder meget for os, hvor vi bor.

Det er selvfølgelig rigtigt, at man for at skabe et godt brand er nødt til at fokusere og opstille klare mål for, hvordan historien om byen skal fortælles. Og det er stadig den primære udfordring for place branding (eller city branding). Men det er så måske en øvelse, der så at sige kan foregå “ovenpå” det eksisterende og ikke som en omvendt brandingproces, der begrænser i stedet for at beskrive.

Don’t stay in!

Jeg spillede med Bias på HeadQuarters i forgårs. Og indrømmet – det var en skidt performance fra min side. Lydproblemer gjorde, at jeg intet kunne høre og nu endelig har besluttet at anskaffe mig et in-ear system. Just so you know. Men det er slet ikke det, dette indlæg skal omhandle. Samme aften spillede et makedonsk band en medrivende koncert. Det var rock, og det var ærligt. Og det var en anderledes oplevelse, som jeg er glad for at have fået. Jeg er også glad for, at de couchsurfere, der var blevet inviteret, dukkede op i det dobbelte antal end annonceret, og var så meget med på den, at den kvindelige forsanger på et tidspunkt sagde noget i retning af: “This is the third time we play in Denmark and I’m very happy to be here because – you are not afraid to let go”. “- Det er altså ikke tit man hører det i Danmark”, var der så en der hviskede. Og langte størstedelen af publikum foran scenen var da vitterligt heller ikke danskere, men couchsurfere fra nær og fjern.

For det er svært at spille koncert på en tirsdag. Tirsdag er vi danskere helst hjemme. Eller hvad? Hvor går vi ellers hen?


Bernays Propaganda – Foto: René Søndergaard

Jeg har et håb om at udvide spillestedernes program til også at have koncerter i løbet af ugens første dage, f.eks. tirsdag. Jeg har omtalt problematikken ved disse “tomme bygninger” i et tidligere indlæg. Men hvis der ikke er publikum til flere koncerter – eller bare hverdagskoncerter – så nytter det jo ikke noget. Der er lidt en hønen&ægget-problemstilling gemt her: Skal vi først stable flere koncerter på benene og håbe på, at folk kan “vænnes til” at gå mere ud. Eller skal vi afvente en efterspørgsel fra et publikum, der keder sig i hverdagene? Den er ikke nem.

For et par år siden boede jeg en periode i Paris, og uanset hvor langt væk fra centrum, ud ad små sidegader og ind på uanselige barer jeg bevægede mig, så var der livemusik. Oftest original, vel at mærke. Og der var ALTID et publikum. Ikke nødvendigvis stort, men et engageret og positivt publikum, som jeg oplevede det. Jeg ved godt, at Aarhus ikke er Paris (og nej, hverken Aalborg eller København er heller ikke “Nordens Paris”), men vi kan godt tage læren om, at man ikke behøver at drikke sig i hegnet, når man går ud, eller komme meget sent hjem, med os. Hvorfor er det ikke en hverdagsting at opsøge ny musik? Hvad vil vi hellere lave? Eller hvad skulle der til for at en koncert på en hyggelig bar eller et fedt spillested trak mere end sofaen? Jeg spørger bare…

…giv mig gerne et svar. Hvis du har det – eller bare en holdning til emnet.

Anne

SPOT Festival 2011 must-see liste!

Puh, det er længe siden, jeg har fået skrevet her på bloggen! Det er beklageligt, men skyldes bl.a. travlhed på Promus’ hjemmeside. Og bloggen er ikke død, bestemt ikke.

SPOT Festival 2011 nærmer sig, og jeg skal være med til at afholde nogle seminarer og workshop. Jeg skal også selv spille en lille koncert, OG jeg skal forsøge at høre noget af al den spændende nye musik. I en ideel verden ville jeg sørge for at høre følgende:

SPOT must-sees
4 Guys From The Future
Jeg har fulgt bandmedlemmernes erfaringer fra bl.a. Lily Electric og Asteroid Galaxy Tour, og det virker som om, at de spændende idéer virkelig kommer til deres ret i 4 Guys From The Future.

Simona Abdallah & Band Ane
Jeg hørte Simona på sidste års SPOT Festival, og var ret betaget. Jeg synes dog, at det kunne have været spændende at se hende i samspil med andre musikere i stedet for et backtrack, og det er så det der sker i år, hvor hun spiller med Band Ane – kan blive et interessant møde!

Asbjørn & the Strange Ears
Asbjørn Toftdahl er en meget ung kunstner med stor selvtillid. Han er en del af Promus’ mentorordning, og jeg lavede derfor et interview med ham i sidste uge. Jeg ser meget frem til at se hans performance.

Cody
Det er ikke sikkert, de bliver muligt at komme ind at høre Cody på Archauz. Men jeg vil forsøge!

Dad Rocks!
Udover koncerten på selve SPOT Festivalen spiller Dad Rocks! også en intim-koncert på taget af Lynfabrikken – jeg spiller selv med mit band Bias senere under samme arrangement, og vil derfor selvfølgelig anbefale at man bevæger sig lidt udenfor festivalpladsen og ned i Vestergade.

F.U.K.T.
De er bare ret seje. Hvis du er med på fest, en bas der kan mærkes og syyge trommer, så er koncerten med F.U.K.T. i Ridehuset et must.

Elou Elan
Jeg hørte Elou Elan på Headquarters for et par uger siden, og det var så intimt og så fint og smukt, at jeg er nødt til at anbefale hende her!

Frisk frugt
Jeg har ikke hørt dette efter sigende interessante musikalske møde live, men alt i pressematerialet og omtalen er sådan friskt, og jeg tror det er sjovt.

Oh land
Om Oh land ligefrem er ved at overtage det amerikanske marked, som medierne synes at mene, er nok endnu usikkert, men jeg er vild med hendes legesyge tilgang til både lyd og billeder. Jeg har til gode at høre hende live og håber virkelig jeg når det på SPOT.

Postyr Project
Postyr Project er også en del af Promus’ mentorordning, og jeg kender også sangerne fra det rytmisk kor Vocal Line, som er noget af det ypperligste rytmiske vokalmusik, man kan høre i verden. Postyr Project kombinerer stemmerne med elektronik, og det gør de godt. De er en del af åbningsarrangementet på Bispetorv.

Rangleklods
Jamen, bare navnet – Rangleklods! Og så de cool beats kombineret med vokalistisk overskud.

Shanghai
…”dekadent arabesque pop”

Jenny Wilson
Eksperimenterende, stærke kvinder, som ovenikøbet har kæmpe talent vil altid være at finde på min liste.

Jeg mangler lidt rock på min liste, og det afspejler muligvis et hul i SPOT-programmet, og på den anden side kunne jeg jo også kigge forbi Kira Skov eller Iceage, meen…ovenstående er altså mine bud pt.

Too many bricks, too little content?

“Der er masser af bands og liv i vækstlaget i Aarhus. Hvorfor ikke åbne de etablerede spillesteder flere dage om ugen, så byen for alvor kan bryste sig af kulturel mangfoldighed i kampen om at blive kulturby i 2017?”

Sådan lyder indledningen på en artikel i tema-nummeret af branchebladet MUSIKEREN: Spillesteder – steder at spille. Jeg er citeret med følgende udtalelse:

“Vi har jo mange superfede spillesteder, som står tomme det meste af ugen. Det kræver bare en hel masse bare at få åbnet et spillested. Måske kunne man skalere forventningerne lidt ned og åbne de steder for vækstlag og iværksættere – for eksempel mandag, tirsdag eller onsdag. Det vil sige, bruge de gode steder uden at sætte det helt store apparat i gang for at lave en koncert eller et hænge-ud-sted.”

Overskriften på dette indlæg antyder ikke, at der mangler kvalitet i det spillestederne gør, men at der mangler indhold, når de ikke gør noget. I Aarhus har vi så mange fede spillesteder – jeg arbejder side om side med to af dem; Voxhall og Atlas – og uanset hyppigheden af koncerter og niveauet på de kunstnere, de præsenterer, så står lokalerne tomme en stor del af tiden.

Hvordan kan vi gøre noget ved det? Hvordan kan vi gøre rammerne mere tilgængelige og brugbare flere dage om ugen, for flere grupper af mennesker?

Indsatsen skal ikke nødvendigvis komme primært fra spillestederne, men måske skal vi se på de ting, der ligger rundt om spillestederne – forventninger, betingelser, tilladelser…. Jeg er ikke ekspert på det tekniske område, men jeg ønsker at adressere disse “tomme bygninger”, som Trevor Davies, leder af Aarhus2017-sekretariatet, har kaldt dem. Det vil jeg nok ikke kalde dem, men vil have lov at tage fat i diskussionen.

Hvem byder ind? Kontakt mig, in any way.

Like This!

En selvfed 2010-liste!

Jeg har fået den tanke, at jeg i bedste nytårsstil vil lave en Best of 2010…mit liv. Det lyder vældig navlepillende, og det er det sådan set også. Men nu er det bare sådan, at 2010 blev et år med afgørende ændringer i mit personlig-professionelle liv. Derfor, og ja, jeg tillader mig det, får I en top 5.




1. Forsvandt i tanker om kulturpolitik, byudvikling og urban planning samt yderligere buzz som placebranding, oplevelsesøkonomi og vækstlag. Skrev et fedt speciale om Århus frem mod Europæisk Kulturhovedstad 2017!

2. Blev cand.mag. Sådan. Efter 9 år indskrevet som studerende og in fact studerede on-off, fik jeg papir på det… Godt nok et papir hvoraf det fremgik, at min engelske titel er Master of Arts in Music Studies, selvom jeg nu altså har studeret Musikvidenskab, der retteligen kaldes musicology på angelsaksisk.

3. Fik ændret denne titel. Jo jo.

4. Startede i job på Promus. Nyder det. Meget. Tjek stedet ud, og brug det, hvis du kan.

5. bum bum… ok, så skelsættende var året så måske ikke alligevel. Jeg vender tilbage, hvis jeg kommer på en nummer 5 🙂

Like This!

Vand vækstlagene!

Jeg er blevet interviewet til JP ang. mit speciale, og det kom der en artikel ud af.

Læs den her:

 

Vand vækstlagene – første side

Vand vækstlagene – anden side

Kære Aarhus

Århus Kommune har i anledningen af spareknivstid lanceret en hjemmeside, som hedder “Sammen om Århus“. Her skal århusianerne give deres bud på, hvordan der kan spares i Århus Kommune, med andre ord – hvad de helst vil skære i. Layoutet på hjemmesiden minder i høj grad om det som Københavns Kommune har anvendt på deres hjemmeside “Kære København“, ja det synes ligefrem usandsynligt, at der ikke ved udviklingen af Sammen om Århus er blevet skelet kraftigt til Kære København. Døm selv.

At stjæle et design er der for så vidt ikke alt for galt i. WordPress-brugere kender til det med at have template look-alikes. Det som er så irriterende ved Århus-hjemmesiden er, at man har vendt dialogen med borgerne til noget negativt. I stedet for som i København sprogligt at appellere til, at byens borgere skriver en lille tekst til byen om, hvad de godt kan lide ved byen, så opfordrer man i Århus til at poste idéer på en grå baggrund. Det betyder nemlig noget, hvordan man iscenesætter borgerinddragelsen eller borgerdialogen: Kategorierne på de to sider er omtrent de samme, men hvor Københavns kategorier er farvestrålende og glade er Århus’ kategorier grå. Hele siden er grå. Og der er lavet en vældig kommunal tidslinje for projektet.
Øv.

Hvor man på Kære København kan finde citater som:
Kære København,
jeg elsker dine parker og grønne plæner

og

Kære København,
det ville være dejligt, hvis du lappede hullerne i vejen – især på cykelstien!

lyder det på Sammen om Århus:
Ansæt nogle mennesker, der kan styre budget og økonomi i Driftsområdet Familie Børn og Unge. Fyr alle dem, som åbenbart ikke kan finde ud af at styre økonomien. Hvor er cheferne i det spil. Troede at de havde styr på økonomien, men nogle bruger bare løs
/Svend

Jeg er klar over, at siderne ikke har helt samme indhold, men…Det er bare ærgerligt.

Promus forsøger vi lige nu med et nyetableret netværk af koncertarrangører i Århus at gå i dialog med Århus Kommune om forbedrede forhold for byens live-arrangører. Og det går godt. Århus Kommune vil gerne den positive sparring. Nogle gange er der måske bare ikke langt fra den bedste vilje til den dårligste hjemmeside.

OBS! Jeg har efterfølgende fundet denne side fra Chicago, som på mange måder er sammenlignelig…